N10 Aktivitetshus
'Delehuset' NC 1 (nr. 10)
Vejle Kommune har med udgangspunkt i den centralt beliggende bygning Nørremark Center 10 med start i 2022 faciliteret rammerne om et fælles borgerhus på i alt 1200 m2 med en række kommunale aktiviteter, foreningsaktiviteter og
nonprofitorganisationer, der i dag skaber et nyt liv i centerområdet og hvor det er muligt for foreninger på hele Nørremarken og for kommunens forvaltninger at booke lokaler.
I dag huser NC10 bl.a.
- Den boligsociale helhedsplan (7 medarbejdere)
- Bibliotek – for børn og voksne
- Kreative værksteder med løbende aktiviteter.
- Mødelokaler og sal til booking af foreninger, borgere og kommune.
- Medio 2023 forventes åbning af kommunal sundhedsklinik.
Huset er åbent hver dag og benyttes foruden de faste aktiviteter til bl.a. foredrag, valgdebatter, jobmesser, fremskudte læseforløb, teater, krea-workshops, Banko, juletræsfest og Eid-fest, søndagscafé, der drives af både kommunale aktører, frivillige og foreninger. Huset har en bred appel, og mange borgere investerer tid og kræfter i husets aktiviteter. Eksempelvis deltog over 350 børn og unge i læsearrangementer i uge 5 2023, mens flere end 200 deltog i jobcenterets jobmesse tidligere på året.
Nr. 14-18
Vejle Kommune har i 2021 foretaget indvendig renovering af lejemålene 14-18 og oplever allerede i dag en løbende interesse fra mindre erhvervsdrivende, der ønsker at leje sig ind i centeret – særligt inden for serviceerhverv og detailhandel. Denne interesse forventes kun at stige, når centeret har undergået den planlagte omdannelse.